I find it incredibly inspiring working across disciplines and arts, and I asked three colleagues about their perceptions of the bollard.

It resulted in these three beautiful texts: By now it hasn’t been translated, hope to one day.

Bollard by Knud Steffen Nielsen:

Det mest stillestående jeg mindes. Ikke så meget som et blink med øjnene, hvis
den ellers havde haft nogen.
(men sådan er jo osse den lumske hornmine, der ligger i sandet og lurer, ladet og pludselig).
Det der sfinxagtige, ægyptiske kukken ud over vandene: ”jeg venter, jeg, men jeg har da tid nok.”
(Sådan stod min mor ude osse ved molen og spejdede efter sin fiskermand, der sejlede rundt
I det minerede vand mod England, i 43-44).

Ude i sejlrenden er 3 skibe på vej ind.

(Kutteren på Slette strand springer over og lader sig trække helt op I klitterne.
Friskskrabet og pullertfri. Den om det.)

Men pullerten, cementklodsen. Den ved, hvad den snakker om .
Lidt padde, lidt anker, lidt småkonge, lidt sejtrækker i tankegangen. Sig selv næsten nok.

Med fødderne i kontinentet.
Og en snor i kæften
til den yndige m/s Caroline of Tallin.

Bollard by Mette Jerl Jensen, Arkitekt maa

en poetisk forankring mellem flydende og fast

Så står de dér langs kajkanten, side om side, rytmisk og taktfast som havnens små soldater. Standhaftige små stædige væsener med en evne, der trodser al fysisk logik og en vilje til at tøjle vidt berejste og vilde, utæmmede kræfter. Trofast står de i stilhed og storm, lyttende til historier fra nær og fjern. Som en poetisk forankring mellem flydende og fast.

 Anne Cohen Jewellery Designer

For some people it may be small and insignificant, but a significant object seen from the sea.The Bollard is for me, a living symbol of getting  connected to land again, after several days at sea. It is always a special feeling with viewing the bollard for the first time when reaching land again. Helle Bovbjerg has a special eye and attention to the bollard in a pure and honest way. She gives the bollard its own life and expression.