Nej jeg er ikke så alene, som mange af mine kollegaer er på deres værksteder. Jeg har fået selskab på værkstedet igen. Min japanske hjælpe og praktikant Fumi Moryiama er kommet tilbage. Corona nedlukninger over alt gjorde, hun ikke kunne være nogen steder, og jeg tilbød hun kan bo her hos mig. Så der er nu igen dagligt selskab på værkstedet og det er hyggeligt. Vi har indført faste spisetider og pauser. Der bliver serveret grøn te, macha småkager og spændene japanske frokostretter mm. Så jeg fortsætter min læring om Japan, blot hjemme hos mig.
Desuden har vi en god ven og ældre herre fra København Torben. Fumi har indrettet sig i saunahytten i haven, og Torben i gæstehuset.
Min mand steen arbejder også hjemmefra. Så det er nærmest et mini samfund i samfundet. Vi kommer ikke ud i byen, men har gåture i den smukke natur her på den jydske højderyg. Eller ture til Limfjorden efter friske østers.
Senest er min yngste søn Axel flyttet ind, han er desværre blevet fyret på grund af corona krisen. Det gode er, han kender mit værksted gennem hele sin opvækst og har mange gode kompetencer, der kan bruges her. Så han hjælper både med billeder og pr. Så her er vi blevet flere i det daglige.
Breakfast in the studio Helle Bovbjerg
